|
Introduktion til informationsarkitektur |
|
|
|
Før man går i gang med en lancering eller restrukturering af et website er det en stor fordel at analysere tankerne bag det.
Mange begår den fejl at starte med design og teknik hvorefter man langt henne i processen finder ud af, at sitets indhold ikke passer til sitets struktur. Og man ender med en nedskæring, fordi websitet ikke understøttede organisationens mål.
I informationsarkitekturen arbejder man med en model, hvor man starter med at definere formål og målgrupper. Hvert trin på er en konsekvens af de foregående trin.
- Formål, mål og strategi
- Målgrupper, modelbrugere
- Scenarier for målgruppernes besøg
- Konkurrentanalyse
- Indhold
- Struktur (kategorisering af indhold)
- Navigationssystemer
- Principdesign (wireframe)
Analysen kan laves som skud fra hoften eller videnskabeligt med brug af fokusgrupper og brugerinterview.
Informationsarkitekter lader ofte hele organisationen (fra receptionist til direktion) give deres bud på formål, målgrupper, scenarier m.v. Derefter rates de forskellige bud efter vigtighed. Processen har den positive side-effekt, at den skaber en fælles holdning og kultur omkring organisationens website.
|